Danske færgeruter

Her finder du en liste over de danske færgeruter både for internt i Danmark og til andre lande.




Færgeruter mellem danske byer

  • Aarhus-Kalundborg (Kattegatruten)
  • Aarhus-Odden (Mols-Linien)
  • Ebeltoft-Odden (Mols-Linien)
  • Esbjerg-Fanø
  • Frederikshavn-Læsø
  • Fynshav-Bøjden (AlsFærgen)
  • Fynshav-Søby (Ærøfærgerne)
  • Hundested-Rørvig
  • Hou-Sæelvig (på Samsø)
  • Rønne-Køge (BornholmerFærgen)
  • Spodsbjerg-Tårs (LangelandsFærgen)
  • Svendborg-Ærøskøbing (Ærøfærgerne)

Færgeruter fra Danmark til udlandet

  • Frederikshavn-Oslo (Stena Line)
  • Frederikshavn-Gøteborg (Stena Line)
  • Gedser-Rostock (Scandlines)
  • Grenaa-Varberg (Stena Line)
  • Helsingør-Helsingborg (Scandlines) (er målt i antal ankomster og afgange den travleste enkelte færgerute i Europa)
  • Helsingør-Helsingborg (Sundbusserne)
  • Hirtshals-Kristiansand (Color Line)
  • Hirtshals-Larvik (Color Line)
  • Hirtshals-Langesund (Fjord Line)
  • Hirtshals-Stavanger-Bergen (Fjord Line)
  • Hirtshals-Krisiansand (Fjord Line) (Sommer)
  • Hirtshals-Thorshavn-Seydisfjordur (Smyril Line) (er med 1504 km en af verdens længste færgeruter)
  • København-Oslo (DFDS Seaways)
  • Rødby-Puttgarden (Scandlines)
  • Rønne-Sassnitz (Danske Færger A/S)
  • Rønne-Swinoujscie (Polferries)
  • Rønne-Ystad (BornholmerFærgen)

Om færgefart i Danmark
En færge er en skibstype, der transporterer personer, biler, jernbanetog mv. fra én færgehavn til en anden – (og retur). En færge udfylder samme funktion som en bro.

Lande som Danmark, Nederlandene og Storbritannien som har lange kystlinjer og adskillige øer har traditioner for færger.

Broer erstatter eller supplerer ofte tidligere færgeforbindelser, f.eks. er de navnkundige storebæltsfærger erstattet af Storebæltsbroen. Ofte er det dog ikke muligt på grund af afstanden eller geografiske forhold.

Oprindeligt blev færgetrafikken udfyldt af diverse fragtskibe, der medbragte passagerer på deres godsruter. Efterhånden steg behovet for passagertransport, og egentlige passagerfærger blev bygget. De fleste steder dog stadig med mulighed for at medbringe en vis mængde gods, men med passagerer som primær last. Efterhånden steg behovet for at medbringe tog, biler og især lastbiler på bådene, og efter anden verdenskrig udvikledes RORO-færger (Roll On Roll Off) hvor køretøjer selv kunne køre af og på i stedet for at skulle hejses om bord med kran. Flere kombinationsfærger er siden kommet frem, blandt andet:

RoPax – biler på bildæk og passagerer på øvrige dæk, oftest over bildækket/dækkene
ConRo – biler under dæk og ISO-containere på dækket
RoLo – biler under dæk og krangods på dækket

I nyere tid er der også indsat hurtigfærger, der med en hastighed af op til 84 km/timen befordrer både personer og biler. Danmarks hurtigste og største finder man på Rønne-Ystadruten: (Villum Clausen på 47,7 knob og 1055 passagerer og Leonora Christina på 40 knob og 1400 passagerer.

I Nederlandene sejler Tiger mellem Harlingen og øerne Terschelling og Vlieland i Vadehavet. På det Irske sø findes en forbindelse mellem Irland og Storbritannien af Stena Explorer og Jonathan Swift. Mellem Hamborg og Helgoland i Tyskland betjenes overfarten med en mindre katamaran: Halunder Jet.



About The Author